jan 312017
 

Hvad er en god sexpartner? Det er nok ikke et spørgsmål, som der findes et endegyldigt svar på. Da vi jo alle er forskellige og derfor også har meget individuelle lyster og seksuelle præferencer, vil den der er god i sengen for den ene, ikke nødvendigvis være det store hit for den anden.

Generelt er mennesker, der lytter godt, interesserer sig for andres velvære og viser respekt i deres relationer, for mange de allerbedste at dyrke sex med. Det er de mennesker, der kaldes empatiske og har den rette indfølingsevne og ikke kun tænker på dem selv og deres eget velbehag.  Men for andre igen er en god sexpartner måske en person, som man netop ikke behøver at have noget specielt personligt forhold til. Sådan er vi som mennesker jo så forskellige. Og det er jo nok ganske godt endda.

Find en empatisk sexpartner

Den form for fællesskab som sex er, kræver en høj grad af samhørighed og empati, hvis den skal give noget for begge parter. Vil man gerne finde den rette at gå i seng med, så kræver det at man er god til at kommunikere. Hvor grænseoverskridende det end måtte lyde, så skal man italesætte sine lyster, både verbalt og med sit kropssprog, hvis det skal fungere. Forvent aldrig at en partner bare kan gætte sig frem og gøre det helt rigtige intuitivt.

Er kommunikationen klar og har man følelsen af at være 100 % på bølgelængde med hinanden, så er det langt nemmere at ende med at få dejlig sex sammen.

Det uforpligtende forhold

Er man mere til et uforpligtende forhold – måske endda kun sex en enkelt eller to gange med den samme person, kan man eksempelvis finde sig en partner på et sexdating website som eksempelvis sexhunt.dk. Her mødes folk med det ene formål, at finde en partner at have sex med – det er ikke de dybereliggende relationer, som umiddelbart har fokus på denne type sider.

 

jan 302017
 

I fritiden kan det være rart at slappe af, men de fleste mennesker oplever også, at trangen til at foretager sig noget ofte indtræffer, efter man har slappet af i noget tid. Her er det enormt tilfredsstillende at kunne foretage sig aktiviteter, som stimulerer enten hjernen og kroppen på forskellige måder.

Nogle af de populære aktiviteter er aktiviteter, som stimulerer hjernens evne til at kunne være koncentreret og udholdende over en periode. Dette kan f.eks. ske ved at spille strategiske og hjernebrydende spil. Her er et af de mest klassiske strategispil skak, som gennem mange år har været utrolig udbredt i store dele af verdenen grundet sit ikoniske udseende og vigtigst af alt selve reglerne, som skaber rammerne for de strategier spillerne skal bruge for at vinde spillet.

I skakspillet har hver slags skakbrik en bestemt funktion, og når spilleren lærer alle brikkernes funktioner, kan spilleren udarbejde strategier for sine forskellige skakbrikker, som skal arbejde sammen for, at spilleren kan udkonkurrere sin modstander. Spillet er også udbredt, da det ikke har én bestemt sværhedsgrad. Hvis blot funktionen for alle skakbrikker læres, hvilket typisk kan læres i en fart, afhænger sværhedsgraden for spillet udelukkende af den modstander, som man vælger at spille imod. Her kan man, hvis man er nybegynder og spiller på en let sværhedsgrad, finde en skakmakker på samme niveau for at spille et spil skak, hvor begge spillere har samme udgangspunkt og derfor et mere fair spil.

Hvis man derimod ønsker at udfordre sig selv, kan man ligeledes finde en skakmakker med et højere niveau en sit eget, og derigennem lære af denne persons strategier i spillet og derigennem blive bedre til at spille. For at blive en dygtig skakspiller kræves der andre færdigheder end blot evnen til at kunne aflure sin modstanders strategier og at kende hver skakbriks funktion. En central færdighed, som er enormt betydningsbærende for, om man har potentiale til at blive en god skakspiller, er ens evne til at kunne koncentrere sig. En god koncentration gavner nemlig spilleren i et spil skak, da spillet i høj grad handler om at kunne forudsige sin modstanders træk og derudover bestemme sit eget træk ud fra en række scenarier, som kan udspille sig alt efter hvilken brik ens modstander flytter. For at skabe sig denne lange række overvejelser og forudsigelser er det vigtigt at kunne koncentrere sig, da dette kan være en langvarig proces. Det er derfor også vigtigt, at man besidder evnen til at kunne være udholdende over et længere tidsrum. Udholdenhed ligger nemlig til grund for ens koncentrationsevne, da det er vigtigt, at man vedligeholder sin koncentration over længere tid for at kunne tænke sit træk ordentligt igennem.

For at vinde et spil skak kræver det altså både koncentration og udholdenhed fra den enkelte spiller, og at udfordre sig selv og måske endda forbedre sig på disse to områder, kan gavne en meget både i skakverdenen men også i andre henseende. Skak er derfor et spil, som kan spilles for at stimulere og forbedre ens evne til at koncentrere sig og også ens evne til at holde sin koncentration.